søndag den 17. august 2014

Grøftekanten uge 33 - diy lyngkrans

Grøftekanten byder jo lige nu på nyudsprungen lyng, så måtte slvfølgelig lave en lyngkrans, hvilket jo er hyggeligt og enkelt. Har dog lavet en lille diy, hvis der er nogen, der ikke har prøvet det før.


Materialer:
En god portion plukket lyng
Kraftigt ståltråd eller elefanttråd
Ståltråd
Floratape


Der klippes et stykke ståltråd afhængig af hvor stor krans du ønsker at lave. Jeg lavede en krans af dobbelttråd, da jeg syntes det er nemmere at arbejde med inprocessen, men det er ikke nødvendigt.


Kransen beklædes med floratape, så den ikke er glat, og lyngen derfor ikke glider rundt. 
Floratape klæber lidt, og er meget nemt at arbejde med. En rulle koster ca 40 kr....og jeg der ikke laver så mange kranse har haft en rulle igang over flere år...så ikke bekosteligt.


Blomsterdelen af lyngen klippes fra, og der samles små buketter, som lægges på kransen, og ståltråd vikles en gang eller to rundt om foden af buketten, så den bliver fikseret. Længden og størrelsen af buketterne er en smagssag...ift hvor busket eller kraftig du ønsker din krans...der er kun at prøve sig frem.


Der fortsætter så blot med at føje buketter til...


Det svære punkt er når man skal afslutte kransen, der skal man have buketterne til at lappe lidt ind over hinanden...igen er der kun at prøve sig frem, og vikle ståltråd flere gange om skjult nede i buketterne. 



Jeg plejer inden jeg afslutter ståltrådsnet at lave en løkke stor eller lille til ophæng. Man kan tilføje sløjfe eller lignende, men jeg kan bedst lide den enkle krans. 
Og så er der bare at hænge den op.
Min er hængt op ved fordøren.
Sensommer velkomst. 


Det sidste billede er taget en lille uge efter, hvor kransen trods den hænger ude... Jo ikke er 100% frisk længere. 











Ingen kommentarer:

Send en kommentar