lørdag den 30. marts 2013

Påskebrunch med familien

Familien kom idag til påskebrunch og den for os traditionelle gåtur på Himmelbjerget bagefter. Så på bordet var der selvfølgelig også påsketema.
Rede af brød med æg kogt i ovn.
Flere påskehareboller
Sneglekage med påskedekoration
Påskekyllinger af kokosmarengs
Og bordkort af krympeplast-påskeæg lavet af Gustav

torsdag den 28. marts 2013

Mariopude

Var til fødselsdag ved en veninde idag som er bidt af alt der drejer sig om digitale spil.... Og selvfølgelig Super Mario. Havde som gave broderet denne pude med forskellige Super Mario motiver til hende. Der er sort bagside. Med i gaven var et mario-krus med et påskeæg. Og hun blev meget glad for gaven :-)

Påskebagværk

Har bagt boller med et par små klip med en saks til morgen. Så der er små påskeharer. Indrømmet så har nogle af dem så små ører at de ligner mus istedet. Men hyggeligt sådan en skærtorsdag.

onsdag den 27. marts 2013

Æggende tape.....

Tja....eller noget i den stil. Som rundt på diverse blogs er der brugt masking tape til at dekorere æg med. Kan godt lide at holde det i forårs-påskefarver. Enkle og søde. Skal hænges op imorgen

Påskepynt op

Så er der stillet og hængt lidt påskepynt op

torsdag den 21. marts 2013

Rigtig gode småkager

Fik disse vidunderlige småkager på arbejde forleden. Havregryn med nougat. En stor bradepande...48 tern

200 g smeltet smør eller margarine
9 dl havregryn
2 spsk hvedemel
3 tsk bagepulver
2 dl sukker
4 tsk vanillesukker
4 spsk lys sirup
200 g blød nougat til pynt.

Ingredienserne blandes. Massen fordeles i et tyndt jævnt lag I en bradepande med bagepapir. Bages nederst i ovnen 175 grader 10-12 min. Så snart den er ude af ovnen fordeles nougatskiver over ( nemmest at høvle med ostehøvl direkte fra køleskabet). Smørres ud med gaffel. Skæres i tern. Velegnet til frysning.

Lune påskeæg

Havde nogle plastæg, som har fået lune overtræk. Hæklet...fastmasker og stangmasker. Strikket....ret- og perlestrik. I forårs-påskefarver. Glæder mig til at hænge dem på grene.

tirsdag den 19. marts 2013

Kokosmakroner

Bagte kokosmakroner igår, da kæresten hun er vild med kokosmakroner.
Brugte følgende opskrift, som gav 14 store kokosmakroner

2 æg
160 g sukker
1 tsk vanillesukker

Piskes grundigt til lys masse

3 spsk smeltet smør
3 spsk mel
5 dl kokosmel

Blandes i æggemassen. Sættes som toppe på bagepapir, og bages ved 175 grader i ca 12 min. Køles af, og pensles med smeltet mørk chokolade under bunden. Og så skal de bare nydes.

Afslapning efter nattevagt

.....inden jeg lægger lige til at sove. En god morgen-natmad. Knækbrød, frugt, blødkogt æg og et par amerikanske pandekager med havregryn. Og lidt broderi foran fjernsynet...og snart en varm dyne.

mandag den 18. marts 2013

Forårspletter

Har lavet små forårspletter til vinduet. Plastperler...den slags der ligner glasperler. I muffinform penslet med olie. I ovn ved 175 grader til smeltet. Ligner lidt lysdryppede cirkler- bare at lyset skinner igennem. Skal laves i andre farver sidenhen også....men nu står påsken jo for døren....

søndag den 17. marts 2013

Lidt nye tallerkner

Flere tallerkner fra genbrug til vores skæve blandede stel her hjemme :-). Lyseblå, blomster og guldrandet. De er hver så fine...lige til at blive i godt humør af.

lørdag den 16. marts 2013

Forårshygge

Vandbakkelse med grøn glasur
Påsketing fra genbrugsen
Påskeliljer i vindueskarmen

torsdag den 14. marts 2013

Prøvekanin

Fandt en vejledning på en meget enkel strikket kanin. Dette er først og fejl-proportionerede kanin. Derfor lidt halvhjertet færdiggjort.....prøver flere. Tror de kan blive søde.

mandag den 11. marts 2013

Begyndende påskestemning

Har lavet nogle små origami påskekaniner til vindueskarmen i køkkenet. Side om side med påskeliljer, der venter på at springe ud. Lidt forårs - og begyndende påskestemning.

søndag den 10. marts 2013

Falafel

Da adspurgt om opskriften jeg anvendte igår kommer den her. Første gang jeg har lavet falafel, så mit sammenligningsgrundlag er lille, men de smagte godt.

400 g kikærter på dåse - drænet
1 spsk hakket persille.....brugte dog mere
1/2 lille hakket løg
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 fed hakket hvidløg
Salt
Peber
2 spsk mel og mere til formning

Alle ingredienserne kommes i en foodprocessor, og blendes til en ensartet masse. Formes til 12-15 falafler, vendes i mel, og steges 2-3 min på hver side i olie.
Jeg havde lidt bladselleri, så der kom også en halv stor stængel i.

lørdag den 9. marts 2013

En vegetar til middag

Lidt uvant må jeg indrømme, men med vegetar til middag må der prøves lidt nye opskrifter.
Det blev følgende
Forret: tomatsuppe med pestoflutes
Hovedret: pitabrød med salat, hjemmelavet falafel og sauce verte
Dessert: brombærkage med fromage frais

mandag den 4. marts 2013

Mysteriet om de forsvundne tørklæder.....

Her hjemme er den vanlige forsvundne anden sok konverteret til mysteriet om de forsvundne tørklæder. Syntes jeg med jævne mellemrum syr nye savletørklæder til Anton, men mangler også konstant. Ved ikke om de forsvinder på skolen, i aflastning eller på turen mellem mor og far. Bør nok til næste produktion bestille nogle navnebånd. Denne gang er der syet fem blåstribede, to grønne og to sorte.

søndag den 3. marts 2013

Lidt neon til halsen

Har de sidste dage haft gang i neongarn og strikkepinde og strikket et halsrør til kæresten. Hun er vild med pangfarver.... Så neonpink, neongul og neongrøn falder i god jord. Det er på billedet lagt lidt sammen, så det er faktisk dobbelt så langt og kan nå tre gange om halsen.