Børnefødselsdag

Ældstesønnen skulle holde fødselsdagsfest for sin specialklasse på skolen igår, så der var bagt kage. 

At drengen så slet ikke kunne rumme at være en del af sin egen fest, og nok deltog 5 minutter inden jeg gik hjem med ham, var desværre en anden sag. Så han måtte istedet have rest lagkage til dessert om aftenen. 

Grøn # 2

Sidste påskegave var til ældstesønnen. Vi bruger tit at komme et fleecetæppe over hans ben, når han sidder i kørestolen, og det er småkøligt eller småregner fx  på vej til eller fra skole. Det er nemmer end at hjælpe i regntøj eller termobukser for en kort tur. Vi har dog efterhånden mistet en del fleecetæpper både på skolen og aflastningsinstitutionen. 

Så har nu lavet et lille personligt tæppe til en dreng, der stadig elsker Byggemand Bob. Og det er i grønne nuancer.

Det måler ca 65 x 105, men syntes det skal være lidt bredere næste gang. 

Hurtig løsning

Ældstesønnen skal i aflastning imorgen tidlig, men der er ikke nok tørklæder i skabet... Så hurtig syet en lille bunke...og fire af dem med en af yndlingsfigurene byggemand Bob :-)

Sættekasse

Havde lavet denne sættekasse til ældstesønnen til hans fødselsdag igår. Altid et dilemma, om man skal give ham noget til værelset der svarer til hans egentlige eller mentale alder. Han blev 11 år, men er mentalt 3-4 år. Han elsker Postmand Per, Byggemand Bob, Sigurds bjørnetime og bamse og kylling. Så lavet denne sættekasse med nogle af hans favoritter.. Med tanke på hans nye værelse efter flytningen.

Tørklædeproduktion

Når stoflageret nu var fremme fra gemmerne igår. Og Anton har behov for flere savletørklæder, når han har behov for dem både hos far, her hjemme, i aflastning og selvfølgelig i skolen. Derfor kom syv simple tørklæder igennem symaskinen igår. Men det er faktisk denne simple model, der fungerer bedst.

Madkasser med billed

Faldt over disse i Føtex-reklamen forleden. Og tænkte at de da var perfekte til Anton. Når han har madkasser med i aflastning, og når der veksler lidt i personalet på skolen ind imellem, så kan alle og måske også Anton genkende hans madkasser. De er ikke så rummelige, og der står at de ikke tåler opvaskemaskine. Her hjemme kommer det dog an på en prøve, og de har overlevet første tur igennem. De er da fine. Kunne godt finde på at bestille flere billedting til ham. Til fx aflastning.

Tvangsfikseret fåreklipning

Idag havde jeg besluttet at Anton skulle til frisør. Af forskellige årsage har det ikke lige kunnet gå op på det sidste, og hans stamfrisør har ferie. Og da drengen bliver 10 år om 14 dage, og vi havde fri sammen idag, fordi vi havde en samtale med kommunen om en ny kørestol,  ja så skulle det være idag. Anton har tidligere været rigtig ked af at skulle til frisør og det var en kamp hver gang, hvor han hylede og slog og bare ikke kunne overskue situationen. Så startede vi ude hos Gitte, som er vant til at klippe handicappede børn. Og hygger roligt om klipningen med Postmand Per på videoen og bestikkelse i form af vingummi. Og hun er rolig og sød, og accepterer at han bare er rigtig ked af at skulle klippes med maskine. Anton er jo mentalt kun ca 3 år og følelsesmæssig meget labil. Så den ro og stemning er bare så vigtig for ham.
Men idag vadede vi byen rundt, og der var den ene lange kø efter den anden hos frisørene. Men en glad dreng, masser af tålmodighed, Postmand per dvd og vingummier i tasken, gjorde at vi til sidst satte os ind et sted og ventede, hvor der kun var en anden i kø. Og Anton ventede bare så flot. En halv time med en glad og forventningsfuld dreng. Dejligt.
Og så var frisøren en udenlandsk mand i 40-erne. Og nej jeg er faktisk ikke fordomsfuld. Men han havde bare ikke et gram af pædagogisk kompetance. Der var skiltet med tegnefilmsvisning, hvilket ikke var der. Men ok ingen postmand Per. Lidt morhygge og vingummier kunne vel også gøre det. Men ingen planlægning, bare en forespørgsel til om han skulle klippes kort, hvilket jeg jo var enig i. Og så tog herren ellers trimmeren frem. Og holdt hans hoved fast med sin store kæve. Først var Anton bare helt stille, og så faktisk skræmt ud. Jeg forsøgte at bløde op med lidt snak og vingummier, mens knuden i maven voksede. Så henter herren  noget køkkenrulle for at Anton ikke må komme til at savle på hans "frisørklæde" og sagde at så blev de andre kunder bare sure. Jeg burde bare have taget Anton og gået....det var simpelthen så ubehageligt og uværdigt. Jeg sad bare og fik billedet af en fåreklipning med maskine, mens dyret bliver tvangsfikseret. Akkordarbejde. Men det eneste jeg kunne finde ud af var at trøste Anton og bare få det hurtigt overstået. Til sidst slog, græd og bed Anton mig, mens han sagde at det gjorde ondt. Klipningen tog nok 5-10 min. Så vi var snart ude fra salonen igen. Anton var hurtig i godt humør igen, men må indrømme at jeg havde det rigtig skidt. Og kunne ikke undgå at græde lidt. Det var bare ikke ok. Og med så mange ting operationer, blodprøver og ubehagelige ting den dreng ind imellem er nødt til at udsættes for, så skal en klipning godt nok ikke vare ubehagelig også.
ALDRIG MERE. Om han så når at ligne nok så meget en trold. Kun hans stamfrisør der må klippe ham.