Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

torsdag den 13. oktober 2016

onsdag den 23. december 2015

Hjemmelavet julegave - 3

Nogle små julegaver er der også produceret.




Stjerner til de to drenge i dagplejen (som er brødre). Tænkt til ophæng på børneværelset, som lilletøsen også selv har en stjernehimmel.
Og en gave til dagplejemor. Igen stjerner, en lille notesbog med påsyet billede, lidt guf og en lille julestjerne. 


fredag den 18. december 2015

Hjemmelavet julegave -1

Så er årets første semi-hjemmelavede julegave færdig.
Yngsteniecens. Jeg ved at mormor giver ikea legekøkkenet, hvorfor der er planlagt lidt tilbehør hertil.
Derfor lidt gryder og pander...og selvfølgelig hæklet legemad 













mandag den 30. november 2015

Adventskalender 4+5 2015

Lørdag blev to adventskalendre til niecerne færdige, så er der kun ældstesønnens og lilletøsens der kommer til gradvist ☺️
Til yngsteniecen er der en en vest efter opskriften 3. T.H, en julenederdel, en julekjole efter opskriften Thildedress, og en viola vest. Alt str 1 år.

Til ældsteniecen efter ønske en poncho, en bellatop, violasvest og en vest 3. t.H. Dette i str 8 år.
Ved at ponchoen allerede er pakket op, og blevet godt modtaget. 

søndag den 22. november 2015

Adventskalender # 2+3 2015

Så er yngstesønnens og nevøens adventskalendre klar. Med minecragttema.
Hama-uro og vægpynt, splash potion nøgleringe, hjemmestrikkede huer, indrammede print, og creeper dekoreret t-shirt 

Nevøens 


Og yngstesønnens 



tirsdag den 10. november 2015

Adventskalender # 1 2015

Så er årets første adventskalender klar til indpakning og aflevering.
Det er til et vennepars datter.
4 bøger købt i genbrug, og 4 forskellige veste strikket af hvad der var på lageret hjemme....indkøbt over tid, men uden specifikt at være købt til dette. Fx er ulden med farveskiftet også købt i genbrug.











onsdag den 24. december 2014

Glædelig jul

Glædelig jul til jer alle.
Jeg skulle egentlig på arbejde i aften, for første gang arbejdsjuleaften, men har været så heldig at få fri her i formiddag. Så med en lidt improviseret julemiddag...men et superlækkert andebryst er klar i køleskabet  (tak til giveren:-)) og risengrøden står på komfuret.....så nu er der dømt afslapning og julestemning. 




tirsdag den 9. december 2014

Julestemning # 3

Igår bagte yngstesønnen og jeg nogle lyn-pebernødder.....måtte prøve småkageblandingen fra Finax inden vi går mere seriøst igang med julebagningen. De var fine, men jeg kan godt lide at de er lidt mere krydrede.
Vi pimpede nogle af dem med chokoladeovertræk, hvilket bestemt var et hit hos yngstesønnen. Og så prøvesmagt til julekalenderen. 


fredag den 5. december 2014

Julestemning # 2

Lod mig inspirere til dette på et marked for lidt tid siden
Har købt nogle kobberstager i genbrug - 5 kr pr stk. Kommet nogle små sukkulenter i to af den. Sprayet toppen med lidt kobberspray, og et lys i den tredie.



søndag den 30. november 2014

Postmand Per adventskalender # 1

Ældstesønnen er jo fortsat vild med Postmand Per, så det er blevet temaet, for hans adventskalender. 
Her 1. søndag i advent, har jeg hæklet en Postmand Per dukke til ham.



Hvis nogen skulle være interesserede er her opskriften. Håber den er til at forstå.

Jeg har hæklet i dobbelt bomuldsgarn med hæklenål nr 2,5. Men jeg hækler noget løst, så de fleste skal nok op i 3 eller 3,5.
Der skal bruges lyserød, blå, sort, hvid og brun bomuldsgarn. Jeg brugte ca 2 nøgler blåt bomuldsgarn, max 1/2 nøgle lyserødt, og rester af hvidt, sort og brunt garn.
Desuden pudefyld og et par guldfarvede knapper.
Min Postmand Per blev 38 cm høj 

mr - magic ring
fm - fastmasker
stm: stangmasker
hstm: halv stangmaske
r: runde
lm: luftmaske

Ben - hækles to
Start med sort garn
1 r: Begynd med mr med 6 fm
2 r:  2 fm i hver fm- 12 fm
3 r:  2 fm i hver anden fm, 1 fm i de andre - 18 fm
4 r:  2 fm i hver tredie fm, 1 fm i de andre- 24 fm
5 r:  2 fm i hver fjerde fm, 1 fm i de andre - 30 fm
6-8 r:  1 fm i hver fm
9 r: indtag ved at hækle 2 fm sammen i hver fjerde maske, 1 fm i de øvrige - 24 fm
10 r: indtag ved at hækle 2 fm sammen i hver tredie maske, 1 fm i de øvrige - 18 fm
Skift til blåt garn
11-30 r: Hækel 20 runder i blåt garn med 1 fm i hver fm.
Sluttes med kædemaske og garnet brydes

Krop
31 r: Når du har hæklet to ben, hækles disse to sammen, så man har en stor runde på 36 fm


32-54 r: 1 fm i hver fm -36 fm 

Broder fortløbende jakke med med sort garn


Nu skal der broderes med farveskift, så der bliver hvid slids....jeg havde selv fat i en vejledning herom på y-tube

55 r : der hækles 1 hvid fm midt for, resten fm i blåt garn
56 r: der hækles 3 hvide fm midt for, resten fm i blåt garn
57 r: der hækles 5 hvide fm midt for, resten fm i blåt garn
58 r: der hækles 7 hvide fm midt for, resten fm i blåt garn
59 r: som r 58

Begynd at kom lidt fyld i underkroppen


Nu skal armene hækles på.

Arme - 2 stk
Start med lyserødt garn
1 r: mr med 6 fm
2 r: 2 fm i hver maske, 12 fm
3 r: 2 fm i hver anden fm, 1 i de øvrige fm, 18 fm
4 r: 2 fm i hver tredie fm, 1 i de øvrige fm, 24 fm
5-6 r: 1 fm i hver fm, 24 fm
7 r: indtagningen så der hækles to fm sammen i hver tredie maske, 1fm i de øvrigefm,  18 fm
8 r: indtagningen så der hækles to fm sammen i hver anden maske, 1 fm i de øvrige fm, 12 fm
Skift til blåt garn
9-23 r: 1 fm i hver fm, 12 fm
Sluttes med kædemaske og garnet brydes

Tilbage til kroppen

60 r: Armene fyldes og pressen sammen midt på ved skulderpåhænget, og hækles på i hver side af kroppen, således at hver fm går gennem to fm fra armen og en fm fra kroppen



61 r: som r 58, 36 fm
62 r: som r 58 , 36 fm
63 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver femte fm, 1 fm i de øvrige fm...forsæt farveskift mellem blåt og hvidt, 30 fm
64 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver fjerde fm, 1 fm i de øvrige fm...fortsæt farveskift mellem blåt og hvidt, 24 fm
65 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver tredie fm, 1 fm i de øvrige fm...fortsæt farveskift mellem blåt og hvidt
Slut med kædemaske og bryd garnet

Broder slips i sort garn midt i den hvide slids

Hoved
Start med blåt garn
1 r: mr med 6 fm
2 r: 2 fm i hver fm, 12 fm
3 r:  2 fm i hver anden fm, 1 fm i de øvrige fm, 18 fm
4 r: 2 fm i hver tredie fm, 1 fm i de øvrige fm, 24 fm
5 r: 2 fm i hver fjerde fm, 1 fm i de øvrige fm, 30 fm
6 r: 2 fm i hver femte fm, 1 fm de de øvrige, 36 fm
7-9 r: 1 fm i hver fm, 36 fm
Skift til lyserødt garn
8-19 r: 1 fm i hver fm, 36 fm
20 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver femte fm,1 fm i de øvrige fm, 30 fm
21 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver fjerde fm,1 fm i de øvrige fm, 24 fm
22 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver tredie fm, 1 fm i de øvrige fm, 18 fm
23 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver anden fm, 1 fm i de øvrige fm, 12 fm
Sluttes med km og garnet brydes

Næse:
Lyserødt garn
1 r: mr med 4 fm
2 r: 2 fm i hver fm, 8 fm
3-6 r: 1 fm i hver fm, 8 fm
Slut med en kædemaske og bryd garnet.
Næsen fyldes og syes på hoved.

Lommer:
Der hækles fm i 4 af overkroppens fastmasker. 
Vend med 1 lm og hækle 4 rækker fastmasker. Sy lommen fast.
Lav en i den anden side også.

Desuden hækles der en to rækker fm rundt langs slidskanten og rundt langs nakken for st lave krave. Dette blot med en tråd blåt garn. I kraves spidser er der hæklet 2 hstm. 

Skygge på kasket:
I blåt garn
Placeres midt for med udspring i fm på overgangen mellem lyserød og blå
1 række: 1 fm i de 3 første fm, 1 hstm i de 3 næste fm, 1 stm i de næste 3 fm, 1 hstm i de næste 3 fm, 1 fm i de næse 3 fm
Vend med 1 lm
2 række: som række 1
Skift til sort garn
3 række: 1 fm i hver m
Garnet brydes og ender hæftes.

Øre 2 stk
På hver side af hoved hækles 3 fm ned i hovedts fastmasker. Vendes med en luftmaske og hækles 3 fm tilbage garnet brydes og ender hæftes

Hår. 
Der hækles rækker af fm i brunt enkel tråd bomuldsgarn til pandehår under kasketskyggen, og flere rækker bag på hoved. Mængde efter hvad man selv syntes er pænest.

Broder øjne, briller og mund på.
Hoved monteres på kroppen. 
Knapper syes på.




















Adventskransen...og de andre dekorationer

Så er adventskransen klar....er mest til det enkle og naturlige
Selvfølgelig fire lys
Mos
Kogler dyppet i hvid maling
Sukkulenter
Lidt hvide gips-engle



De andre dekorationer er i samme enkle stil









Julestemning # 1

Idag er julehyggen begyndt så småt herhjemme


Den første julestjerne er hjemkøbt og placeret med en meget enkel dekoration med kalenderlys og paddehatte. 


Der er spist clementiner og lavet en lille velduftende krans sammen med yngstesønnen.


Og der er spist traditionel decembermad.
Så en lige-om-lidt-starter-julen hygge lørdag.


fredag den 28. november 2014

Nisser på spil

I aften er vi et par forældre i ældstesønnens specialklasse der har været nisser og pyntet op til de møder mandag morgen
Der er lavet stjernehimmel i to rum
Lagt gran og clemmentiner på bordene
Et lille juletræ
Appelsiner med nelliker
Æblekranse med kanel
Lille nisselandskab
Krydderier lagt rundt omkring
Julemusik klar på afspilleren

Så noget for synet, hørelsen, smagssansen og lugtesansen :-)

fredag den 27. december 2013

Et par stemningsbilleder fra vores jul.


Glaserede æbler for min mors skyld.
Pebermyntepastillet for søsters skyld.
Havregrynskugler for ældstesønnens skyld
Årets gaveindpakning.
Årets juletræ.
Julestjerne-produktionens sidste bestilling den 22/12.
En hjemmelavet julegave...  Et hæklet halstørklæde til fruens mor - efter yarnfreaks opskrift.