onsdag den 30. september 2015

To do - Ta da slut...en ny spændende blogmåned Kids Month

Nåede en del af min to do-Ta da liste. Minecraft nøgleringene blev ikke lavet, da min ide om hamaperle-flettede nøgleringe ikke duede ift mønsteret. Må måske skabes i anden ide senere. Min evt med elefanthue til lilletøsen kan bekvemt videreføres til næste måneds nye spændende blogltema Kids Month 

Men tak for en hyggelig september 😊. Det har været dejligt med øget aktivitet omkring indlæg, og skønt at se alle de fine ting, der er produceret rundt omkring. 
Skal I også  være med videre i Kids Month? 

lørdag den 26. september 2015

...og tilhørende Violas vest i lillesøster størrelse.

Så blev lillesøstervesten til mindste niecen til adventsgave også færdig.
Str 12-18 måneder.





En rigtig god hjemmelavet hørfrømysli

Efter en cafetur med min mor fik jeg lyst til at lave en hørfrømysli., da jeg havde fået en rigtig god hørfrømysli til skyr til brunch. 
Derfor lavet denne hurtig, nemme og lækre hørfrømysli. Den er dejlig sprød, knasende og med en varm nøddeskal. Og så indeholder den jo en masse sunde ting. 😊

Ca fire portioner
1 dl havregryn
8 spsk hørfrø - ca 1 dl
1/2 dl mandler
1/2 dl græskarkerner
1/2 dl sirup, honning el lign

Havregryn, hørfrø, mandler og græskarkerner ristes på en tør pande nogle minutter. Og vogt dig for springende hørfrø. Herefter kommes honning/sirup over og vendes kortvarigt på panden. Pas på det ikke brænder på. Kommes til afkøling på bagepapir. 






fredag den 25. september 2015

En storesøstervest mere...

Så er der strikket en vest mere til største niecen i adventsgave. Violasvest str 8 år.






mandag den 21. september 2015

Ta da # 4

Så blev storesøstervesten færdig. Improviseret til en str ca 122. 


søndag den 20. september 2015

Postmand Per uro

Ældstesønnen har en klassekammerat som holder fødselsdag for klassen på tirsdag. Så har lavet endnu en hama-uro. Denne gang med Postmand Per, som jeg ved denne dreng ligesom min søn er glad for. Jeg lavede en til min egen søn i december som adventsgave http://enkrukkeafguld.blogspot.dk/2014/12/postmand-per-adventskalender-3.html
Denne han har jeg dog tilføjet en AJ-figur.






tirsdag den 15. september 2015

Lidt ved siden af to-do listen

Løb tør for garn ( og skal have købt mere) til storesøstervesten, så har strikket nogle fine små kraver til en skøn lille pige i adventsgaver. 

Little Marys krave fra Little Ediths knit



Og afprøvet på en str 7 måneder baby, hvor den heldigvis som beregnet var for stor 😊

De er strikket str 1-2 år i bomuld

Og lille Elviras krave fra Littlevintageknits str 1,5-3 år strikket i Rasmilla luksusgarn





søndag den 13. september 2015

Ta da # 3 og 12 MOC

Så er der hæklet en lyserød stjernepude til lilletøsens værelse. Opskriften er med udgangspunkt Iben opskrift fra bloggen Hvadbiertænker. 






lørdag den 12. september 2015

Ta da # 2 Minecrafthuer med opskrift






Har til en minecraft adventskalender til yngstesønnen (og nevø) strikket disse huer...str 9-12 og (6-8) år
De er strikket i akrylgarn, da det var eneste garntype, hvor jeg nogenlunde kunne finde den rette grønne nuance. Og ja den er næste umulig at fange på billederne 😊

Inspireret fra pinterest, hvorfra jeg har diagrammet til mønsterborden.

Slå 120 (112) masker op på rundpind 3. Strik rib 2 ret, 2 vrang til arbejdet måler 3 cm. Skift til rundpind 3,5 og fortsæt i glatstrik. På første pind tages 8 (7) masker jævnt ind ved at strikke to masker sammen. Således at der nu haves 112 (105) masker. Strik 2 omgange yderligere inden mønsteret begyndes. Strik efter diagram. 
Efter mønsteret fortsættes glatstrik til arbejdet måler ca 16 (15) cm. Herefter placeres 8  (7)maskemakører med 14 (15) masker imellem. Der tages nu ind ved at strikke to masker sammen efter maskemakøren på hver anden omgang. Ialt 6 gange. Herefter yderligere 4 gange på hver omgang. Der skiftes til strømpepinde, når rundpinden bliver for stor. Snoren trækkes igennem de resterende masker, strammes og hæftes. 
Huen er ca 22 (20) cm lang. 





tirsdag den 8. september 2015

Ta da #1

Så er første projekt på septembers to do liste færdig. Lillesøster vesten str 12 måneder til niece adventsgave. 



tirsdag den 1. september 2015

To do- ta da

 Første septemberdag....og med masser at ventende kreaprojekter har jeg besluttet mig at deltage i september måneds blogleg i blogland To do-ta da 


Min september-liste er nok lidt ambitiøs, men here it is
strikke to pigeveste ala 3 T.H. Str 1 år og 122
- hækle stjernepude
- strikke 2 minecraft huer
- lave 2 minecraft nøgleringe
- evt strikke elefanthue til lilletøsen





12 MOC - hæklede dukker


Må indrømme at jeg ikke har fået hæklet meget på det sidste. Jeg har mere haft gang i strikkepindene, men har da fået hæklet nogle små projekter for juli og august for 12 MOC, men bare kun fået vist dem frem på IG. Men har hæklet sovedukkerne Silje og Silas fra Maja Hansens nye bog hæklede dukker.
Beklager de meget dårlige billeder, som er hentet over.