søndag den 30. november 2014

Pokemon adventskalender # 1




 
Har hæklet denne pokemon hue til yngstesønnen. Den skal forestille en pokeball.


En tilnærmet opskrift til dreng str 8-9 år

Jeg har til den røde brugt boshi uld garn, men til det hvide og sorte Molly Jærsbo akrylgarn. Dette for at få farver, der passede til projektet. Men vigtigst, de passer begge til en tyk hæklenål. 
Jeg har brugt hæklenål str 5, men hækler noget løst, så de fleste skal nok bruge en str 6 eller måske 7.

Start med rød
R 1: Magicring med 6 fastmasker.
R 2: 2 fastmasker i hver 12 fastmasker
R 3: 2 fastmasker i hver anden fastmasker, 1 i hver anden, 2-1 ialt 18 fastmasker
R 4: 2 fastmasker i hver tredie fastmaske, 2-1-1 ialt 24 fastmasker
R 5: 2 fastmasker i hver fjerde fastmasker 2-1-1-1 ialt 30 fastmasker
R 6: 2 fastmasker i hver femte fastmaske 2-1-1-1-1 ialt 36 fastmasker
R 7: 2 fastmasker i hver sjette fastmaske 2-1-1-1-1-1  ialt 42 fastmasker
R 8: 2 fastmasker i hver syvende fastmaske 2-1-1-1-1-1-1 ialt 49 fastmasker
R 9: 2 fastmasker i hver ottende fastmaske 2-1-1-1-1-1-1-1 ialt 55 fastmasker

Nu havde min hæklede cirkel en diameter på lige under 15 cm
R10-18 : hækles rundt med 1 fastmaske i hver 

Skift til sort garn.
R 19-21: hækles rundt en fastmaske i hver

Skift til hvidt garn
Hæklet rundt med en fastmaske i hver til den ønskede længde. Jeg har 11 omgange.
Så kan den forlænges, hvis jeg har bedømt forkert 😄
R 22-32: 1 fastmaske h hver. Afslut med kædemaske

Der hæftes ender.

Nu laves cirklen....knappen til poke-ball'en

Start med Hvidt garn
R 1: magic ring med 6 fastmasker
R 2: 2 fastmasker i hver ialt 12 fastmasker 
R 3: 2 fastmasker i hver anden fastmaske 2-1 ialt 18 fastmasker.
Skift til sort garn
R 4: 2 fastmasker i hver tredie fastmaske 2-1-1 ialt 24 fastmasker
R 5: 2 fastmasker i hver fjerde fastmaske 2-1-1-1 ialt 30 fastmasker. Afslut med kædemaske

Hæft ænder og sy cirklen på over den sorte stribe midt for....ved farveskiftet fx, da den kan kamuflere evt synlighed af farveskiftet.

 




Postmand Per adventskalender # 1

Ældstesønnen er jo fortsat vild med Postmand Per, så det er blevet temaet, for hans adventskalender. 
Her 1. søndag i advent, har jeg hæklet en Postmand Per dukke til ham.



Hvis nogen skulle være interesserede er her opskriften. Håber den er til at forstå.

Jeg har hæklet i dobbelt bomuldsgarn med hæklenål nr 2,5. Men jeg hækler noget løst, så de fleste skal nok op i 3 eller 3,5.
Der skal bruges lyserød, blå, sort, hvid og brun bomuldsgarn. Jeg brugte ca 2 nøgler blåt bomuldsgarn, max 1/2 nøgle lyserødt, og rester af hvidt, sort og brunt garn.
Desuden pudefyld og et par guldfarvede knapper.
Min Postmand Per blev 38 cm høj 

mr - magic ring
fm - fastmasker
stm: stangmasker
hstm: halv stangmaske
r: runde
lm: luftmaske

Ben - hækles to
Start med sort garn
1 r: Begynd med mr med 6 fm
2 r:  2 fm i hver fm- 12 fm
3 r:  2 fm i hver anden fm, 1 fm i de andre - 18 fm
4 r:  2 fm i hver tredie fm, 1 fm i de andre- 24 fm
5 r:  2 fm i hver fjerde fm, 1 fm i de andre - 30 fm
6-8 r:  1 fm i hver fm
9 r: indtag ved at hækle 2 fm sammen i hver fjerde maske, 1 fm i de øvrige - 24 fm
10 r: indtag ved at hækle 2 fm sammen i hver tredie maske, 1 fm i de øvrige - 18 fm
Skift til blåt garn
11-30 r: Hækel 20 runder i blåt garn med 1 fm i hver fm.
Sluttes med kædemaske og garnet brydes

Krop
31 r: Når du har hæklet to ben, hækles disse to sammen, så man har en stor runde på 36 fm


32-54 r: 1 fm i hver fm -36 fm 

Broder fortløbende jakke med med sort garn


Nu skal der broderes med farveskift, så der bliver hvid slids....jeg havde selv fat i en vejledning herom på y-tube

55 r : der hækles 1 hvid fm midt for, resten fm i blåt garn
56 r: der hækles 3 hvide fm midt for, resten fm i blåt garn
57 r: der hækles 5 hvide fm midt for, resten fm i blåt garn
58 r: der hækles 7 hvide fm midt for, resten fm i blåt garn
59 r: som r 58

Begynd at kom lidt fyld i underkroppen


Nu skal armene hækles på.

Arme - 2 stk
Start med lyserødt garn
1 r: mr med 6 fm
2 r: 2 fm i hver maske, 12 fm
3 r: 2 fm i hver anden fm, 1 i de øvrige fm, 18 fm
4 r: 2 fm i hver tredie fm, 1 i de øvrige fm, 24 fm
5-6 r: 1 fm i hver fm, 24 fm
7 r: indtagningen så der hækles to fm sammen i hver tredie maske, 1fm i de øvrigefm,  18 fm
8 r: indtagningen så der hækles to fm sammen i hver anden maske, 1 fm i de øvrige fm, 12 fm
Skift til blåt garn
9-23 r: 1 fm i hver fm, 12 fm
Sluttes med kædemaske og garnet brydes

Tilbage til kroppen

60 r: Armene fyldes og pressen sammen midt på ved skulderpåhænget, og hækles på i hver side af kroppen, således at hver fm går gennem to fm fra armen og en fm fra kroppen



61 r: som r 58, 36 fm
62 r: som r 58 , 36 fm
63 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver femte fm, 1 fm i de øvrige fm...forsæt farveskift mellem blåt og hvidt, 30 fm
64 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver fjerde fm, 1 fm i de øvrige fm...fortsæt farveskift mellem blåt og hvidt, 24 fm
65 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver tredie fm, 1 fm i de øvrige fm...fortsæt farveskift mellem blåt og hvidt
Slut med kædemaske og bryd garnet

Broder slips i sort garn midt i den hvide slids

Hoved
Start med blåt garn
1 r: mr med 6 fm
2 r: 2 fm i hver fm, 12 fm
3 r:  2 fm i hver anden fm, 1 fm i de øvrige fm, 18 fm
4 r: 2 fm i hver tredie fm, 1 fm i de øvrige fm, 24 fm
5 r: 2 fm i hver fjerde fm, 1 fm i de øvrige fm, 30 fm
6 r: 2 fm i hver femte fm, 1 fm de de øvrige, 36 fm
7-9 r: 1 fm i hver fm, 36 fm
Skift til lyserødt garn
8-19 r: 1 fm i hver fm, 36 fm
20 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver femte fm,1 fm i de øvrige fm, 30 fm
21 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver fjerde fm,1 fm i de øvrige fm, 24 fm
22 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver tredie fm, 1 fm i de øvrige fm, 18 fm
23 r: indtag så 2 fm hækles sammen i hver anden fm, 1 fm i de øvrige fm, 12 fm
Sluttes med km og garnet brydes

Næse:
Lyserødt garn
1 r: mr med 4 fm
2 r: 2 fm i hver fm, 8 fm
3-6 r: 1 fm i hver fm, 8 fm
Slut med en kædemaske og bryd garnet.
Næsen fyldes og syes på hoved.

Lommer:
Der hækles fm i 4 af overkroppens fastmasker. 
Vend med 1 lm og hækle 4 rækker fastmasker. Sy lommen fast.
Lav en i den anden side også.

Desuden hækles der en to rækker fm rundt langs slidskanten og rundt langs nakken for st lave krave. Dette blot med en tråd blåt garn. I kraves spidser er der hæklet 2 hstm. 

Skygge på kasket:
I blåt garn
Placeres midt for med udspring i fm på overgangen mellem lyserød og blå
1 række: 1 fm i de 3 første fm, 1 hstm i de 3 næste fm, 1 stm i de næste 3 fm, 1 hstm i de næste 3 fm, 1 fm i de næse 3 fm
Vend med 1 lm
2 række: som række 1
Skift til sort garn
3 række: 1 fm i hver m
Garnet brydes og ender hæftes.

Øre 2 stk
På hver side af hoved hækles 3 fm ned i hovedts fastmasker. Vendes med en luftmaske og hækles 3 fm tilbage garnet brydes og ender hæftes

Hår. 
Der hækles rækker af fm i brunt enkel tråd bomuldsgarn til pandehår under kasketskyggen, og flere rækker bag på hoved. Mængde efter hvad man selv syntes er pænest.

Broder øjne, briller og mund på.
Hoved monteres på kroppen. 
Knapper syes på.




















Adventskransen...og de andre dekorationer

Så er adventskransen klar....er mest til det enkle og naturlige
Selvfølgelig fire lys
Mos
Kogler dyppet i hvid maling
Sukkulenter
Lidt hvide gips-engle



De andre dekorationer er i samme enkle stil









Julestemning # 1

Idag er julehyggen begyndt så småt herhjemme


Den første julestjerne er hjemkøbt og placeret med en meget enkel dekoration med kalenderlys og paddehatte. 


Der er spist clementiner og lavet en lille velduftende krans sammen med yngstesønnen.


Og der er spist traditionel decembermad.
Så en lige-om-lidt-starter-julen hygge lørdag.


fredag den 28. november 2014

Nisser på spil

I aften er vi et par forældre i ældstesønnens specialklasse der har været nisser og pyntet op til de møder mandag morgen
Der er lavet stjernehimmel i to rum
Lagt gran og clemmentiner på bordene
Et lille juletræ
Appelsiner med nelliker
Æblekranse med kanel
Lille nisselandskab
Krydderier lagt rundt omkring
Julemusik klar på afspilleren

Så noget for synet, hørelsen, smagssansen og lugtesansen :-)

torsdag den 27. november 2014

Så er julekasserne fundet frem...

Så yngstesønnen har fundet en nissehue... Så et styks sovende nisse her... Så er vi klar til december.

onsdag den 26. november 2014

Om tiden der forsvandt....

Så var der en sommerhustur...en nattevagtsweekend, og en forkølelse....så tiden forsvandt pludselig. Så babyprojekterne kreaindslag uge 29 bliver lidt forsinket.
Men har nået af få gang i en masse projekter, men ville gerne nå meget mere.
Her er lidt dårligt belyste billeder af, hvad der bla er gang i...mellem flere indtil videre hemmelige projekter.











lørdag den 15. november 2014

Baby uge 28

Har hæklet dette lille sæt i lyserødt bomuldsgarn
Kysen er efter samme opskrift som tidligere indlæg fra bloggen Egholmvej16.


Og har hæklet babycardigan efter opskrift fra bloggen garngrammatik, men har dog tilføjet samme bølgekant ved bundkanten og ærmerne, så de matcher.
Der gik kun et enkelt nøgle bomuldsgarn til hele sættet, og så en fin lille knap fra gemmerne.






torsdag den 13. november 2014

Hæklet babygave

Fant denne skønne opskrift hos bloggen egholmvej 16...www.ehv16.dk.
Den er hæklet til en kollegas lille barnebarn, som blev født i fredags, men kun har huer der er for store til hendes fine lille hoved


Hæklet i babylyserødt bomuldsgarn 


onsdag den 12. november 2014

Før aftenvagten....

Er der hygget med lidt bagværk
Der er bagt knækbrød

Havretern med nougat


Og kanel - marcipansnegle




tirsdag den 11. november 2014

De bedste syltede rødbeder

2 kg rødbeder
0,75 L eddike
750 g sukker
2 kanelstænger
2 stjerneanis
3 laurbærblade
Atamon

Rødbederne koges med skræl i letsaltet vand 30-60 minutter, og smuttes ud af/ gnides fri af skrællen. Skæres i skiver. Lagen af eddike, sukker og krydderier får et opkog. Glas skoldes og skylles med atamon. Rødbeder kommes i glassene, og lagen hældes over.
Trækker minimum en uge, før de nydes...og det kan være svært at vente på.
Yngstesønnen og hans bedste kammerat var med i hele processen. Høste rødbeder, få skrællen af, veje af til lagen, ryste de skoldede glas med atamon og skære rødbederne i skiver. Jeg tog mig af at hælde den varme lage over. 
De lavede så selv mærkater.
Der blev af portionen ialt fem glas af varierende størrelse...alt efter hvad der var i skabet😄
Og bedstevennen fik selvfølgelig et glas med hjem, for arbejdsindsatsen...og de hyggede sig heldigvis med det.









Baby uge 27

Har denne uge hæklet babycardican med og uden ærmer efter opskrift fra bloggen garngrammatik. 
Opskriften er let og superhurtig. Jeg hæklede med nål 4 i garn 50% acryl 50 % uld. Og et par skønne knapper fra samlingen. Det er str nyfødt.







mandag den 10. november 2014

Barselsgaver til søs og niece

Var ude og se mine fine lille nye niece idag for første gang....og det var gaverne hun fik.....


En hæklet kjole


En hæklet suttekæde


En strikket djævlehue


En hæklet sprutte


Hæklede rasleæg



Et hæklet barnevognstæppe


 En hæklet fugl som barnevognspynt


En hæklet barnevognskæde