tirsdag den 24. februar 2015

En lille tunika

Der er for en gang skyld flere projekter igang....så varieres der alt efter hvad tid, træthed og overskud tillader. For med et lille nyt familiemedlem og nye rytmer, og ældstesønnen med omgangssyge, så kan det være rart med lidt enkelt strikken rundt og rundt.
Inspireret af anden opskrift er der strikket en babytunika i det skønneste bløde bomuld fra Grønhøj Garn. Ca str 6 måneder.






mandag den 23. februar 2015

Madplan uge 9

Madplan uge 9

Mandag: Tærte med kylling og grønt
Tirsdag: kartoffel-  og jordskok mos med medister og grønne bønner
Onsdag: Risengrød...øllebrød til ældstesønnen 
Torsdag: Kyllinge-majsdeller med kartofler og salat med spidskål
Fredag: Hjemmelavet pizza
Lørdag: spaghetti og kødsauce
Søndag: Forloren hare med kartofler og grønt, eller restebuffet...afh af ugens restemængder. 

lørdag den 21. februar 2015

Som kom lilletøsen

Så i onsdags kl 23.31 kom familiens lillesøster... Lille Thea på 3234 g og 51 cm


Hos sin ene mor


Og hos sin anden mor


Et lille fødselsdagsbord efter fødslen. Hold da op det smagte godt efter en meget lang dag...og en fødsel på 18 timer


En stolt storebror


Og en lige så stolt mormor

Lige landet hjemme idag...og hvor er det skønt at være hjemme igen.





tirsdag den 17. februar 2015

Et par djævlehuer

Niecen vokser og min søster ønskede sig nogle større djævlehuer i bomuld.
Så der er strikket to. Igen ud fra farmorfabrikkens opskrift. 
En i striber med to lyse lilla nuancer, og en ensfarvet i en mørkere nuance.







mandag den 16. februar 2015

Dukkesengetøj

Så er der lavet sengetøj til den hæklede dukke (og købt dukkevogn) som en del af dåbsgaven.
Der er syet dyne, lagen og hovedpude. Og hæklet et lille hjertetæppe. 





En hæklet sprutte

..... Til den første lille babypige i konens kommende mødregruppe. I silkeborg kommune går man som førstegangsfødende  ( og dennes partner) nu til Familieiværksætterne, både før og efter fødslen, med den regulære fødselsforberedelse, men også emner som økonomi, jura og hvordan det er at være par og familie med et spædbarn. Og ja selvfølgelig netværksdannelsen, når mødregrupper ellers ikke skabes som før i tiden.
Men de kommende mødre ( og ja nu en nybagt mor) mødes første gang på eget initiativ idag. 
Og den lille nye skal da have en lille gave fra os. 


Og et lille men....her er det vores familiesammensætning rammer lidt. Med to nu lidt store børn, og en udtalt opfattelse af mig selv som mor, er der lidt mærkeligt at være i disse sammenhænge. For jeg er ikke en del af mødrene og deres mødregruppe, men er heller ikke en del af fædrene....det er jeg alt for meget mor til, og med en helt anden tilgang.....lidt midt imellem, og uden rigtig at høre til nogen steder.
Håber jeg finder ud af, hvordan jeg passer ind....hen ad vejen...

søndag den 15. februar 2015

#12 MOC februar - hæklet dukke

Har været i gang med hæklenålen i anledning af min nieces barnedåb på søndag. Der er der kommet denne frihæklede dukke ud af


Men lidt tøj måtte hun selvfølgelig også have...igen frihæklet... Og med et meget simpelt strutskørt under




Og yderligere tilbehør er under produktion...
Mens mine venter-på-babyproduktioner er stoppet...da der er alt for mange andre projekter lige nu...nåede ikke til uge 40, selvom at min dejlige kone nu er i uge 41, og vi begge er ved at være lidt utålmodige.....







mandag den 9. februar 2015

Baby uge 39

Ja så kan det jo blive snart, for uge 40 er egentlig begyndt sidste onsdag, men har været igang med så mange ting.....
Denne uge er der hæklet en Merle og Magne tunika med lidt ekstra vidde og lidt ekstra ved kanterne. Str 1 år i det blødeste skønne bomuld. Vist en ting til forårsgarderoben næste år? 











søndag den 8. februar 2015

En lille gave

Drengenes farmor fylder år imorgen, så har hæklet dette lille net, efter inspiration fra bloggen Kvalitid.


Og denne hæklede pung eller makeup-taske frit efter inspiration fra pintrest 



torsdag den 5. februar 2015

Tre i en

Tre i en....kylling.
To x aftensmad og en frokost.
Helstegt kylling ned kartofler og en skøn salat vi forleden fik hos sviger familien. Spidskål med sorte druer, æblebåde og appelsinsaft. Kyllingen krydret med vores egen krydderolie med olie og timian fra haven, som hænger på tørresnor i bryggerset. 
Rester af salaten med kold kylling....og lidt ekstra druer til frokost.
Lynaftensmad inden yngstesønnens skolefest. Kyllingerester varmet på pande med honning og sesamfrø. Kogte nudler med og serveret på en bund af salat. Sund og billig fastfood. Og yngstesønnen  spiste med velbehag. 
Og så blev der en del kartofler til overs som blev brugt i dejen til en anden aftens burgerboller. 




tirsdag den 3. februar 2015

Sættekasse med pokemon

Under oprydningen fandt jeg en sættekasse købt for noget tid siden på marked, og da yngstesønnen i januar under oprydning på hans værelse donerede mig et pokemonblad til et kommende kreaprojekt, ja så var det oplagt at en del af oprydningen måtte indebære en pokemon sættekasse til hans værelse.
Så hermed lavet. Nemt da sættekassens allerede var malet og endda i yngstesønnens yndlingsfarve ...sort. Så lidt klippe klister....






mandag den 2. februar 2015

Lidt ryddet ud og rundt....

Når lillepigen snart kommer, skal det sidste værelse tømmes til hende, hvorfor nogle små skuffesystemer og sybordet er nedlagt...så må spisebordet agere sybord, når symaskinen sjældent bliver fundet frem. Og der er ryddet grundigt ud (og leveret en masse til genbrug), så dette skab nu er flyttet ind i stuen. Har desværre ikke taget før billeder.... For det er ellers ændret meget. Syntes det er blevet super hyggeligt. 






Madplan uge 6

Madplanen for uge 6 og 7

Prøver at lave madplan for to uger, men ved at den kan være lidt usikker, når der er termin til lillepigen onsdag i uge 7... Men så må vi jo afvige😄

Mandag: kylling med kartofler og salat med spidskål og frugt
Tirsdag: pulled pork burger, pommes? 
Onsdag: rester eller rugbrød
Torsdag: salat med kylling og nudler 
Fredag: tacoskaller med pulled pork og salat 
Lørdag: kalkunsteg med ovnbåde og salat
Søndag: grøntsagstærte 

Mandag: rugbrød (jeg er i aftenvagt)
Tirsdag: rest koteletter i fad fra fryseren
Onsdag: inviteret til fødselsdagshygge
Torsdag: kyllinge-majsdeller med kartofler og grønt
Fredag: wraps med salat og rest kalkunsteg
Lørdag: hjemmelavet græskarsuppe fra fryseren. Evt brød til eller dessert for supplement.
Søndag: fastekringler med pålæg. 

søndag den 1. februar 2015

Lækre brød med kartofler.

Havde en rest kartoffelmos, som blev brugt i en bolledej med skønt resultat

2 dl vand
1 dl fromage Faris
50 g gær
Evt salt... Hvilket jeg udelod grundet krydret kartoffelmos
2 dl rugflager
5 1/2-6 dl hvedemel

Gær udføres i lunet væske. Fromage Faris og kartoffelmos tilsættes og røres godt sammen. Rugflager og mel tilsættes og æltes grundigt til en let klistret dej. Hæver til dobbelt størrelse. Jeg brugte dejen til pølsehorn og en slags minifoccacia.
Lavede 10 små pølsehorn og 4 foccacia. Formes og efterhæver ca 20 min. Smurte to foccaciabrød med pesto fra køleskabet gemmer, og to med olie og dryssede med havsalt og hjemmetørret rosmarin.
Bages ved 200 grader til gyldne.... Tror ca 15 Min. Kigger mere på brødet end på klokken:-).
De var sprøde, svampene, lette og velsmagende.

Babytæppe

Min lille niece på ca 3 måneder har trods sin"sovepose" i barnevognen lidt svært ved at holde benene varme, så har hæklet et lille tæppe til hende. Det er hæklet i garn, som er blanding uld og akryl- garn, som var i gemmerne. Hæklet i muslingemønster, og måler ca 60x70 cm.