mandag den 27. oktober 2014

Baby uge 25


I denne uge er der strikket flere forskellige veste til den lille pige vi venter.
 

Denne fine lille vest - 3 T.H. babyvest med hulmønster efter denne opskrift. Opskriften er nem og enkel, bare med lidt koncentration gennem hulmønsteret. Skal bestemt også produceres i flere størrelser. Denne er 0-3 måneder
 

Denne efter opskrift fra bogen All you knit is love. 0-6 måneder. Igen en nem og hyggelig opskrift at arbejde med.
 
 
Og denne fra opskrift i familiejournalen Faktisk den mest tidskrævende af dem, da bærestykket tog mig noget tid...men også blevet rigtig glad for den. Strikket i str 6-12 måneder.



Og så lige en ekstra af de tidligere strikkede veste fra All you knit is love.
 





onsdag den 22. oktober 2014

Madplan uge 43

Igen lidt sent på den

Mandag:  fik vi restebuffet, som det bliver solgt som her hjemme. Nybagt rugbrød, en rest medister, lidt brasede kartofler, Risengrød og en rest pasta og kødsauce. Og så må man vælge og vrage. Ganske hyggeligt...hvilket ungerne heldigvis også syntes.

Tirsdag: æggekage med kyllingestykker, ærter og rest pasta i. Ved siden af, tomat, bacon og det hjemmebagte rugbrød

Onsdag: rugbrød 

Torsdag: aftenvagt, så intet planlagt

Fredag: skal i byen og kender derfor ikke menuen

Lørdag: kylling med rodfrugtfritter og andre grønt i ovn

Søndag: karbonader med karrygrønt


mandag den 13. oktober 2014

Baby uge 24

En fin lille trøje efter frit tilrettet opskrift fra bogen Strik til ønskebørn.
Str 0-3 måneder
Strikket af Indigogarn fra kvickly, som er akryl, uld, mohair og alpaca blanding.n



Og en lille bonus
En ekstra lille lilla vest efter opskrift fra All you knit is love str 0-6 måneder i bomuld





Fornyelse af køkken

Vi har i weekenden fået fornyet lidt i køkkenet...fået nogle overskabene hængt over på væggen, nye bordplader og en ny håndvask. Og selvfølgelig et par nye lamper. Utroligt hvor meget det har åbnet rummet op...endnu mere end jeg havde forestillet mig. 

Før



Efter









Baby uge 23

Så er vi lige på sidste dag i uge 23, og der er syet lidt tøset babysengetøj









onsdag den 8. oktober 2014

Efterårs hyggeaften

Skulle have nogle søde veninder fra handilogen på besøg i aften. Og den stod på efterårshygge.
Jordskokkesuppe med squash-sesambrød. Havde jo stadig en masse squash i køleskabet. 


1 pose jordskokker...650 g.... Skrællet og skåret i tern
1 rødløg
1fed hvidløg
2 spsk olie
8 dl vand
1 grøntsags bouillonterning
1/4 l madlaviningsfløde
Salt
Peber
Timian 

Løg,hvidløg og jordskokker svitses.mkoges møre i bouillonen. Blendes. Tilsættes madlaviningsfløden. Varmes igennem og smages til med salt, peber og timian.


600 g squash
50 g gær
5 dl kærnemælk
3  tsk salt
1 spsk sukker
1 kg hvedemel
100 g sesamfrø

Squash rives fint og drysses med salt. Står ca 1/2 time og knuges fri af væde.
Kærnemælk lunes. Gær opløses. Sukker, squash og sesamfrø blandes i. Mel blandes i. Æltes godt. 
Hæver 45 min. Formes til to store brød. Efterleve ca 30 min. Pensles med æg og drysses med sesamfrø. Bages ved 200 grader i ca 1/2 time. 


Rødbedepizza med rødbeder fra haven, og også hjemmedyrkede peberfrugter og agurk i salaten.



Til dessert æblecrumble, af æbler fra svigerforældrenes have:-). Desserten fik jeg dig desværre ikke taget billeder af...der gik snakken, hvis for godt. 
Og bordet var pyntet med lidt efterårsstemning.








mandag den 6. oktober 2014

Madplan uge 41

Med et køb af en 1,5 kg squash for 10 kr ved vejkanter, er der i hvert fald squash på menuen denne uge.
Mandag: squashtærte uden bund med hytteost
Tirsdag: i byen
Onsdag: besøg af handilogen....jeg har planer om en efterårs vegetar menu
              Jordskoksuppe med brød
              Rødbede pizza
              Æblekage eller tærte til dessert
Torsdag: alene hjemme - karrygrøntager med kikærter, evt i tortillawrap
Fredag: på aftenvagt 
Lørdag: på aftenvagt
Søndag: på aftenvagt



lørdag den 4. oktober 2014

Baby uge 22

Så er jeg begyndt med pigetøjet. Der er strikket en lille lilla kjole str 0-6 måneder efter opskrift fra bogen All you knit is love.