onsdag den 31. december 2014

Godt nytår

Rigtig godt nytår til jer alle.
Her med billeder af nytårsforberedelserne.
Nytårsbordet.
Hjemmebagt kransekage med chokolade under bunden. 
Og en sprængt postkasse.

















mandag den 29. december 2014

#12 MOC

Bloggen Savværksvej har lige indbudt til at udfordre hækkenålen med 12 months of crochet.
Og jeg har meldt mig til.

 
Hvad med dig?

lørdag den 27. december 2014

Baby uge 33

Lidt forsinket af julegaver og julehygge :-).
Denne uge er der hæklet en "puttenin" som det pleje at hedde ve min nu knap så lille niece. En sutteklud med en kanin. Kluden er den oldemorfirkant, som matcher tæppet jeg hæklede i uge 31. Jeg syntes godt den måtte pyntes med en lidt tøset kant, hvorfor der er hæklet buer af stangmasker rundt i kanten. Kaninen er inspireret og lidt ændret fra en opskrift i bogen "Vild med garn". 











Krea julegave # 4

Den sidste hjemmelavede julegave i år er en strikket poncho til drengenes farmor. Den er i et fint farveskift af lilla nuancer og i 50% uld, 50 % akryl. Opskriften, som var meget enkel drillede lidt, da længden snød mig. Og da garnet var næsten umuligt at trævle op i, da det filtrede meget sammen, så blev der improviseret lidt med arbejdet syet dobbelt sammen, for at skabe en lidt asymmetrisk poncho. Men modtageren blev heldigvis glad for den trods nødløsningen. Den passede nemlig fint i længden...og den er i hvert fald dejlig varm. 





fredag den 26. december 2014

Krea julegave # 3

Har som værtsgave ved drengenes far juleaftensdag og som gaver til de to kolleger, som jeg skulle have været på vagt med juleaften hæklet disse sangfugle, som er inspireret af Kay Bojesens sangfugle og efter opskrift fra bloggen Strikkefåret.












Krea julegave # 2

Strikkede denne lille djævlehue i blanding af akryl og alpakauld til min lillie niece på små 2 måneder....og gav den sammen med den mest lækre rangle af trækugler fra Grimm





torsdag den 25. december 2014

Det lykkedes.....

Det lykkedes os at skabe den traditionelle julestemning i 11. time igår, og både and, ris ala mande, og vidunderlige gaver ( dem vender jeg tilbage til senere) og kæmpe knus af mine vidunderlige drenge blev nået. Og ellers hyggelig rolig aften sammen med min skønne kone. 



Og så vågner man 1. Juledag op til dette:-)


Krea julegave # 1

Min niece på snart 7 år fik denne kreabog for piger til jul. Og tænker at det nok ikke er alderen, hvor en boggave er det mest spændende så den blev piftet op med lidt krea-kits som matchede indslag i bogen.


Der var en kreapakke med opstart på en filtpung. 


En pakke med stof og tråd til broderi


En pakke med skabelon til pompomer, lidt garn og børnestrikkepinde


Og en masse småsmykke-ting....spænder, hårbøjler, snor, perler og flere perler :-)


Håber hun bliver glad for den....







onsdag den 24. december 2014

24. December

Juleaften skal Benedikte have denne hæklede elefant. Opskriften fundet her.









Den grå er hæklet nu, og den grønne tidligere. Den grønne bliver gaven, da en af mødrene godt kan lide de gule nuancer. 



Glædelig jul

Glædelig jul til jer alle.
Jeg skulle egentlig på arbejde i aften, for første gang arbejdsjuleaften, men har været så heldig at få fri her i formiddag. Så med en lidt improviseret julemiddag...men et superlækkert andebryst er klar i køleskabet  (tak til giveren:-)) og risengrøden står på komfuret.....så nu er der dømt afslapning og julestemning. 




tirsdag den 23. december 2014

23. December

Benedikte skal have et lille tæppe med Disney prinsesser. Et vattæppe syet imellem to stykker stof. På størrelse med en juniordyne.






mandag den 22. december 2014

søndag den 21. december 2014

Postmand Per adventskalender # 4

Ældstesønnen får idag den sidste gave i sin Postmand Per kalender. Og det er endnu et tæppe til at have over benene, når han sidder i kørestolen. Der er broderet motiver på tekstilstof med ternet struktur og syet fleece på bagsiden


Postmand Pers bil


Postmand Per


Katten Emil





 

21. December

Sidste søndag i advent skal Benedikte have en vest som har voldet mig lidt kvaler. Opskriften som er fundet her, er rigtig fin og forståelig, men jeg gik gal i mønstret et par gange og måtte derfor trevle helt op til ærmegabet, for at starte igen. Så har nok samlet strikket den 2-3 gange i arbejdstid. Men færdig er den. Og så skøn en model.
Den er strikket i str 12 måneder  og i en brændt orange farve













Pokemon - adventskalender # 4

 Er der til yngstesønnen lavet en uro med pokemonfigurer ud af Hama perler. Inspireret af pinterest.


Ash


Picachu


Bulbasaur


Squirtle


Og en pokeball

Den samlede uro











lørdag den 20. december 2014

20. December

Har syet et par bukser af det samme skønne blomstrede stof som brugt til flæse i gårsdagens nederdel og sløjfen i hårspændet. Stoffet er et pudebetræk købt i genbrug engang. Et par rigtig flower-power bukser str 1 år. De skulle gerne kunne passe til gaven imorgen :-).....