søndag den 28. april 2013

Genoptaget Mario sengetæppet

Var jo ved at brodere et. Super Mario tæppe til Gustav. Det har nu ligget stille en tid, hvor jeg ikke rigtig havde lyst...nu er jeg begyndt igen... Nyt motiv- mønt

fredag den 26. april 2013

Et hængeparti...og en første gang

Jeg har længe haft et hængeparti. På Antons gamle kørestol var der en lille lomme, hvor vi fast havde en stesolid til at ligge, hvis han nu fik et anfald. Så glemte man den aldrig. Det var der ikke på den nye kørestol, så har syet en lille taske, der kan bindes bag på kørestolen. Og lidt større, så der på indkøb lige er mulighed for at have mobil og pung der også. Og det er første gang jeg har syet en lynlås i. Langt fra perfekt, men ok:-). Ikke den bedste billedkvalitet på mobilkameraet her om aftenen - beklager...

tirsdag den 23. april 2013

Nye dåser

Har købt lillesøsteren til en fin kagedåse jeg har....så nu står de ved siden af hinanden.
Og en dåse til opbevaring af mine udstikkere.... De kan dog ikke alle være der.

mandag den 22. april 2013

En holdbar buket

Gustavs ene bonusmor... Fars kæreste havde fødselsdag i weekenden, så idag lavede jeg nogle papirsblomster og lille simpel vase af et glas med en blonde-papirserviet som dekoration, han kunne give til hende, når han skulle hjem til far idag.

Vidunderlig sødme

Vi købte denne lyse og dejligt søde honning på marked søndag, så der er bagt et landbrød (brugt mine nye fine hævekurve) til at nyde det med.

søndag den 21. april 2013

Vitamin morgenmad

Et æble og en pære i små tern. En blomme i små både og et par dl Cheasy vanilje. Mums.

lørdag den 20. april 2013

Foråret indenfor......

Efter en cykeltur i morges er der kommet lidt forår indenfor. Anemoner på en morgentallerken til kæresten, og lidt grene klar til at springe ud i køkkenvinduet og i alrummet

onsdag den 17. april 2013

Flere blomster....

Lyserøde og røde nuancer.... Der foldes og hygges med tv på computeren ved siden af.

mandag den 15. april 2013

Folde blomster... Vågen

Er lige kommet hjem fra den sidste nattevagt i en nattevagtsweekend. Og jeg er simpelthen nødt til at sidde med noget, når der er stille stunder, for at holde trætheden på afstand. Jeg har foldet lotusblomster til en fest i september måned.... Der skal nemlig foldes mange blomster.

torsdag den 11. april 2013

Squash-gulerods muffin

Der er bagt muffins til Antons klasse som fredagshygge imorgen.

12 stk

150 g blød smør
150 g farin
3 æg
240 g hvedemel
1 spsk kanel
1 tsk bagepulver
175 g groft revet squash
125 g fintrevet gulerod

Smør og farin røres sammen. Dernæst et æg af gangen. Og resten af ingredienserne. Kommes i muffinforme.

Bages ved varmluft 175 grader ca 20 min.