Viser opslag med etiketten minecraft. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten minecraft. Vis alle opslag

tirsdag den 19. januar 2016

Minecraft kage

Sidste mandag fyldte yngstesønnen 10 år, og der var derfor klassefædselsdag i weekenden.
Og til en dreng på 10, skal der da være en minecraft kage.
Så et lille udklip af minecraft universet blev forsøgt skabt i jage med inspiration fra nettet.
Der var fra fødselaren nedlagt forbud mod chokoladekage..da der er et par stykker i klassen der ikke spiser chokoladekage.
Så jorden blev kanelkage med grøn glasur og kokos farvet grønt, som græs.
Sandet sandkage med gul glasur.
Vandet var hjemmelavet vingummi eller meget stift saftevand (farvet blåt, tilsat ekstra sukker, kartoffelmel, og citronsyre...og hele 22 blade husblas til 4 dl). Børnene var nysgerrige og forsigtige omkring at smage det.
Så var der kommet creeper udprint på lakridsbolcher, og købt jordbærstænger, som også med lidt udklip blev til TNT ( print fra pinterest)
Men altid populært med en kage børnene kan forholde sig til...og genkende elementerne.
Så selvom udtrykket bestemt ikke var perfekt blev kagen en succes.




søndag den 22. november 2015

Adventskalender # 2+3 2015

Så er yngstesønnens og nevøens adventskalendre klar. Med minecragttema.
Hama-uro og vægpynt, splash potion nøgleringe, hjemmestrikkede huer, indrammede print, og creeper dekoreret t-shirt 

Nevøens 


Og yngstesønnens 



lørdag den 12. september 2015

Ta da # 2 Minecrafthuer med opskrift






Har til en minecraft adventskalender til yngstesønnen (og nevø) strikket disse huer...str 9-12 og (6-8) år
De er strikket i akrylgarn, da det var eneste garntype, hvor jeg nogenlunde kunne finde den rette grønne nuance. Og ja den er næste umulig at fange på billederne 😊

Inspireret fra pinterest, hvorfra jeg har diagrammet til mønsterborden.

Slå 120 (112) masker op på rundpind 3. Strik rib 2 ret, 2 vrang til arbejdet måler 3 cm. Skift til rundpind 3,5 og fortsæt i glatstrik. På første pind tages 8 (7) masker jævnt ind ved at strikke to masker sammen. Således at der nu haves 112 (105) masker. Strik 2 omgange yderligere inden mønsteret begyndes. Strik efter diagram. 
Efter mønsteret fortsættes glatstrik til arbejdet måler ca 16 (15) cm. Herefter placeres 8  (7)maskemakører med 14 (15) masker imellem. Der tages nu ind ved at strikke to masker sammen efter maskemakøren på hver anden omgang. Ialt 6 gange. Herefter yderligere 4 gange på hver omgang. Der skiftes til strømpepinde, når rundpinden bliver for stor. Snoren trækkes igennem de resterende masker, strammes og hæftes. 
Huen er ca 22 (20) cm lang.