Øv solen skinner, og man burde bestemt søge uden døre. Men 5.30 vågnede Anton grædende med ondt i øjnene. Han blev ved med at sige at det svier/gør ondt inde bag øjet. Og jeg kunne slet ikke få ham til at åbne øjnene. Det eneste jeg kunne se var en hævet og rød slimhinde. Ingen pus, så ikke umiddelbart øjenbetændelse. Hver gang han var lige ved at falde i søvn vågnede han grædende igen. Så efter 3 timer ringede jeg til vagtlægen. Forklarede at Anton kun er 3 år mentalt, så derfor har lidt svært ved at beskrive nærmere hvordan han har ondt, og at han grundet sit handicap har en ret høj smertetærskel. Fornemmede at vagtlægen syntes jeg bare var en pyldermor, og ordinerede at bade øjne i lunken kamillete. Og hvis det ikke virker kontakte dem igen senere. Så alene hjemme...får jeg søs til at komme forbi med kamillete. Og vi bader øjne. Stadig kun set Antons øjne ganske få gange idag, og næsten hvergang forbundet med gråd. Og han bliver så frustreret at han bidder og slår både mig og sig selv. Efter yderligere et par timer falder han dog udmattet i søvn, og får desværre ved indsovningen et epileptisk anfald. Det er bare ikke Antons dag. Håber det er bedre når han vågner. Men i hvert fald dømt indedag idag, og nu lidt hygge med Gustav. Som er så sød ved sin storebror, fortæller ham at vi elsker ham, stryger ham over håret, og lover ham at han må bestemme aftensmaden idag....tror drengenes menu bliver så fin en menu som nuggets så :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar