mandag den 21. maj 2012

Opskrifter på mors dags lækkerierne


Hvis nogen skulle være interesserede er her opskrifterne på lækkerierne i mors dags gaven.
Dulche de Lerche. En dåse kondenseret mælk. Papirer fjernes og dåsen koges i 3½-4 timer. Hele tiden dækket af vand. Gerne stående på klud for at undgå for meget larm:-). Såre enkelt, og lækkert. Tror dog jeg skulle have nøjes med 3½ time - syntes godt det måtte have været en lidt mindre fast konsistens.

Lemon Curd

- saft og skal af to usprøjtede citroner- kan varieres med lime og appelsin, hvis dette ønskes
- 125 g smør i små tern
- 150 g sukker
- 2 pastauriserede æg
- 2 små skoldede glas

Citron saft og skal varmes over svag varme sammen med sukker og smør til sukkeret er opløst.
Pisk æggene med lidt af den lune smørblanding, og hæld derefter æggemassen i gryden under omrøring. Varm forsigtigt gryden op, mens du pisker grundigt i 5-10 min til en cremet masse. Hældes på skoldede glas og køler af i køleskab.


Havrebrød - 2 stk

- 2 dl fromage frais
- 4 dl vand
- 50 g gær
- ½ dl olie
- 2 dl havregryn
- 1 tsk salt
- ca 750 g hvedemel....men tager altid selv på slump.

Gær udrøres i lunken vand. Fromages frais, havregryn, olie og salt tilsættes. Derefter tilsættes melet gradvis og æltes grundigt.
Hæver 45 min, formes til to brød, efterhæver 45 min. Pensles med mælk og drysses med havregryn, og bages 20-30 min ved 200 grader.


1 kommentar:

  1. Uh, jeg husker dulche de leche fra mit besøg i Argentina for nogen år siden. De var vilde med det.

    SvarSlet