lørdag den 8. september 2012

Er her endnu...

Ja jeg er her endnu, men det har været en opbrudstid, hvor der har været behov for energien andet steds. Efter at min eks og jeg i november afsluttede et 14 gammelt forhold grundet mit behov for at efterleve den jeg er, og stadig har boet sammen og den sidste tid også sammen med min kæreste. Et tosset lille kollektiv, som har fungeret, også fordi han har fået en ny kæreste, som han har været hos meget af tiden. Det hele er gået hurtigt, selv om at det har været en svær, krævende og på nogle områder vidunderlig proces de sidste to år nu. Som sagt har det fungeret at bo sammen, men der var også ved at opstå frustrationer over dumme hverdagsting, om der bliver vasket tøj, gjort badeværelse rent...alle de ting der får en hverdag til at fungere, men i en atypisk hverdag. Så der skulle også en ny plan B til inden et ellers roligt brud som gode venner skulle præges at negative følelser over småting, og for mange kompromier fra alle. Så her den første er han flyttet ud til sin kæreste, og de har fra midten af måneden fundet en lejlighed sammen, hvor de flytter hen. Ind til da er ungerne her fuld tid, og jeg skal snart til at vende mig til at have delebørn. Og håber at de vil kunne være i det, specielt Anton som jo også i forvejen har et ekstra hjem i aflastning to gange om måneden. Og forbereder mig på at savne dem. Og det ambivalente i at min eks han flytter ud. Jeg glæder mig over det, over endelig at kunne starte noget sammen med kæresten, over at få mere ro og orden over situationen, men jeg kommer også til at savne ham, savne at have ham i min hverdag - det har han jo været de sidste 15 år. Det er lidt som at skulle flytte hjemmefra. Det er positivt, men også svært at skulle undvære sin familie. Og nu flytter kæresten og jeg rundt gør huset til vores eget, indtil det bliver solgt...billeder følger snart med små glimt....

1 kommentar:

  1. Det lyder krævende. Hvor imponerende, at I har fået det til at fungere indtil nu. Nu er det så en ny situation, som skal læres. Pøj, pøj med det hele.

    SvarSlet